Kragereden
Vores fine kredshus kalder vi for Kragereden. Her har vi holdt til siden 1986. Huset har tidligere været bolig for præstegårdsforpagteren.
Adressen er Sinding Hedevej 2B, 8600 Silkeborg.
Stuehuset er indrettet med 2 Stuer, værksted, køkken, kontor og badeværelse. På 1 sal har vi et Seniorrum og et depot.
Vi har også råderet over en lille lade, hvor vi har mulighed for at hænge vores telte til tørre, hvis vi skulle være så uheldige, at få våde telte med hjem.
I haven, som er omgivet af store flotte træer, er der en græsplæne med en stor bålplads, brændeskur og teresse. Her er der god plads til bålhygge, pionerarbejder, fælleshygge, tonseleg eller andre udendørsaktiviteter.
Vi har endda "vores egen" direkte adgang til kragelund kirke.