Tanter
Hvem er tanterne?
- kan du lide glade børn?
- kan du lide glade FDF-ledere?
- kan du lide at grine?
- kan du lide lejrstemning?
- kan du lide at lave mad?
Kan du svare ja til nogle af ovenstående spørgsmål, så er du måske en af tanterne.
At være tante er en helt speciel oplevelse!
Som tante kommer du med dit barn på lejr på en fantastisk måde. Du både er der og er der ikke (fordi du ”gemmer” dig i køkkenet). Du oplever den positive lejr-stemning og får lov at være en del af den: Morgenstemning, travlhed i køkkenet, gode snakke med lejrens børn, tante-fjas med de andre tanter og ledere, lejrbål og aftenhygge. Tanternes opgave er at lave mad til lejrens deltagere, opvasken tager ledere og børn sig oftest af. Så der er også tante-tid til gåture og kaffe-hygge i sofaen (hvis der er en sofa!).
Madplan og indkøb kan laves i fællesskab med ledere eller kun tanterne imellem – det kan gøres på forskellig vis alt efter aftale.
Kunne du tænke dig at prøve et tante-hiv, så meld dig på banen, vi kan altid bruge ekstra hænder.
Vi har lavet et lille skriv der beskriver hvad der gælder for tanter, dette kan ses nedenfor.